Baby Bio

På udvalgte torsdage kl. 11:00 viser vi Baby-Bio.

Under forestillingen er der tændt svagt lys i salen, så du kan holde øje med dit barn og lyden er stillet relativt lavt.

Danske film vises så vidt muligt med undertekster.

Der er personale i foyeren under hele forestillingen. Det betyder, at du kan vælge, om du vil tage dit barn med ind i salen, eller om du vil lade det ligge og sove i barnevogn i foyeren. Når / hvis barnet vågner, vil du blive hentet.

Før og efter Baby-Bio-forestillingerne er vores kiosk åben og der forefindes puslebord på handicaptoilettet ved sal 4.

Bemærk at Baby-Bio ikke vises om sommeren. 

 

OBS: Til Scalas ordinære forestillinger skal man være fyldt 2 år for at blive lukket ind i vores biografsale.

Eventuelle høje lyde kan virke skræmmende på børnene - og børnene kan genere det øvrige publikum. Men vi glæder os til at se dig med dit barn til Baby-Bio.