Subreader - få læst teksterne op for dig

Lad ikke underteksterne

begrænse dine biografture

Hos Scala ønsker vi, at alle skal have en god oplevelse i de bløde biografstole og opleve lærredets magi, også på de film hvor undertekster er afgørende. SubReader app'en læser underteksterne for dig og giver dig derfor den fulde biografoplevelse fra start til slut.


SubReader er…
En app, der hjælper de biografgængere, der har læsevanskeligheder at få læst underteksterne op via hovedtelefonerne. På appen kan du også vælge hvilken stemme, du ønsker skal lede dig igennem filmens forestilling.


Få den fulde filmoplevelse…
Ved at benytte den ene af hovedtelefonens earplugs; dermed kan du både høre lyden fra filmen og lyden fra oplæsningen på samme tid. Hovedtelefonerne er samtidig diskrete, så du undgår at forstyrre resten af publikum.


Det er så simpelt…
At komme i gang. Alt du skal gøre, er blot at hente SubReader app'en på din smartphone. Herefter finder du QR-koden ved indgangen til biografsalen, som du scanner ind. Der er en unik QR-kode ved hver sal, så du er sikret at få de rette tekster læst op til den rette film. Til sidst skal du bare læne dig godt tilbage og nyde showet.


Du skal være opmærksom på at...
SubReader understøtter langt de fleste film – der er dog få undtagelser: 3D film er ikke understøttet af SubReader samt enkelte almindelige 2D film. Du er altid velkommen til at spørge os på info@scala-svendborg.dk, vi kan fortælle om den film du vil se er understøttet af SubReader eller ej.

Subreader virker ikke på trailere.