Vises med danske undertekster
Helle glæder sig som et lille barn til, at hendes arbejdsnarkoman af en mand, Peter, endelig går på pension, så de kan tage hul på deres lykkelige rejselystne otium sammen. Men da han på dagen for sin pensionering til hendes skræk annoncerer, at han nu skal til at være vinimportør og har investeret hele deres fælles opsparing i et østrigsk vinhus, tager livet en overraskende ny drejning og de begiver sig hver især ud på en hæsblæsende opdagelsesrejse mod nye muligheder, bekendtskaber og drømme. Men kan man starte forfra efter 49 års ægteskab? Og kan man i det hele taget undvære hinanden? HAPPY ENDING er en smuk og dejlig fortælling om at det aldrig er for sent at få en ordentlig flyvetur eller at begynde at ryge.
Kilde: Nordisk Film
I ”Vilde Rolf smadrer internettet”/”Ralph Breaks the Internet” må videospilskurken Rolf/Ralph (stemme af John C. Reilly / Nikolaj Steen) og hans bedste ven, Vanilje von Schlick/Vanellope von Schweetz (stemme af Sarah Silverman / Christiane Schaumburg-Müller), forlade de trygge rammer i Litwaks spilarkade i et forsøg på at redde hendes spil, Sukkerchok/Sugar Rush. Deres søgen fører dem ud på det store, uopdagede internet, hvor de må søge hjælp hos internettets beboere for at finde vej. De får en virtuel hånd af Yesss (stemme af Taraji P. Henson / Iben Hjejle), chefalgoritme og drivkraften hos det trendskabende videosite BuzzzTube, og Shank (stemme af Gal Gadot / Sofie Torp), en hårdkogt racerkører fra et brutalt bilspil kaldet Slaughter Race, et sted, som Vanilje/Vanellope falder pladask for – så nu er Rolf/Ralph bange for at miste den eneste ven, han nogensinde har haft.
Jesper Christensen og Clara Rosager i nyt historisk drama om vor egen fortid.
Der hersker trange kår på landet i det 19. århundrede. Med endnu en hård vinter forude står bonden Jens (Jesper Christensen) over for et ubærligt valg. Hvis familien skal overleve vinteren, tvinges han til at indgå en pagt med storbonden på den nærliggende gård og gifte sin datter Signe (Clara Rosager) bort. Det kaster familien ud i splittelse, hemmeligheder og mord.
Spørgsmålet er, hvor meget Jens vil ofre for at redde sine børn.
Event
Med intro af Magnus Millang og Emil Millang
Det umage brødrepar, Emil og Magnus, rejser til Spanien for at hente liget af deres fordrukne og nu afdøde far hjem. Hvad, Emil ikke ved, er, at Magnus kun er taget med for at få fat i faderens værdifulde Rolex ur, så han kan redde sin blødende økonomi. Men transporten af en død far viser sig at ville koste over 70.000 kr. Magnus overtaler derfor en modvillig Emil til at stikke af med faren skjult i en tagboks på toppen af en alt for lille lejebil. Snart er de to på vild flugt fra politiet og fars sidste rejse får også mange andre lig i lasten til at vælte ud mellem de to brødre!
Kilde: Filmcompagniet
Da Astrid Lindgren var meget ung, skete der noget, som påvirkede hende dybt; en kombination af et mirakel og et uheld, der kom til at forme hendes liv. Det var en hændelse, som gjorde hende til en af de mest nyskabende kvinder i vores tid og til den historiefortæller, en hel verden kom til at elske. Denne fortælling er en fri fortolkning af dengang, en ung Astrid – trods tidens forventninger og religiøse påbud – bestemte sig for at bryde med samfundets normer og følge sit hjerte.
GREEN BOOK er baseret på en virkelig historie om et livslangt venskab og er et lunt feel good drama med masser af humor.
Da den italiensk-amerikanske udsmider Frank Anthony Vallelonga, også kendt som Tony Lip (Viggo Mortensen), bliver hyret som chauffør og bodyguard for den sorte klavervirtuos Dr. Don Shirley (Mahershala Ali), der skal på en koncertturné fra New York til Sydstaterne, må de gøre brug af en Green Book – en rejseguide og vejledning i hvilke restauranter og hoteller, der tager imod afroamerikanske borgere i 60’ernes USA – for at sikre at Shirley ikke nægtes servering, ydmyges eller trues på livet.
Sat i 60’ernes USA, præget af racisme og borgerrettighedsbevægelsen, bliver Tony og Don konfronteret med racehad og deres egne fordomme og får øjnene op for alt det, de har til fælles. Det, der starter som en to måneder lang turné, præget af nødvendighed, fører til etableringen af et smukt, livslangt venskab.
I Hong Kong lever den nybagte mor Line det vilde jetsetliv sammen med manden Bjørn, som er direktør for familiens internationale virksomhed. Da Line opdager, at Bjørn har en affære med deres filippinske barnepige, rejser hun i raseri til det sidste sted hendes mand vil lede - hendes sydfynske hjemby. Hvad der blot skal være et kortvarigt ophold, bliver en længere rejse hjem til rødderne, den indebrændte keramikerkusine Maja og mødet med en sprudlende mødregruppe. Bjørn lukker for alle Lines midler og truer med at tage sønnen fra hende. Line står til at miste alt, og samtidig rammer hverdagens praktiske udfordringer og fordommene om livet i provinsen. Sammen med mødregruppen og den fortørnede kusine, tager Line kampen op mod grød, gylp, gæld og trusler fra en magtfuld ægtemand.
Kilde: Nordisk Film
Bradley Cooper spiller den erfarne musiker Jackson Maine, der ved et tilfælde opdager - og bliver stormende forelsket i kunstneren Ally. Hun knokler som servitrice og har næsten opgivet sin drøm om at slå igennem som sangerinde... indtil Jack lokker hende ind i spotlightet. Men selvom Allys karriere hurtig tager fart, vakler deres skrøbelige kærlighedsforhold, da Jack kæmper en hård kamp mod sine indre dæmoner.
Kilde: Filmcompagniet
Ben Burns (Lucas Hedges) vender uventet hjem til sin familie i forbindelse med julen. Det bliver et skæbnesvangert gensyn for trods glæden over at se Ben igen, går der ikke lang tid før hans mor Holly - spillet af Julia Roberts - må se i øjnene, at der er noget helt galt med hendes søn. Meget står på spil, og spørgsmålet er nu, om det vil lykkes for hende at hjælpe Ben på den måde, han virkelig har brug for, så han kan komme videre ad et nyt spor? Filmen er instrueret af Peter Hedges, som også har skrevet filmens manuskript. Peter Hedges er i øvrigt far til Lucas Hedges...
Biografpremiere den 7. februar
Kilde: UIP
Nicolas McCarthy (The Pact, Home) har instrueret gyseren THE PRODIGY, der handler om en mor, som er dybt urolig for sin lille søn. Han udviser en usædvanlig skræmmende adfærd overfor sine omgivelser. Taylor Schilling (Orange is the New Black) ses i rollen som den bekymrede moder Sarah. Desuden medvirker Jason Robert Jackson som sønnen Miles. - Jason Robert Jackson har tidligere medvirket i bl.a.”It”.
Fra de visionære filmskabere James Cameron (Avatar) og Robert Rodriguez (Sin City) kommer ALITA: BATTLE ANGEL. En episk adventurefilm om håb og selvstændiggørelse. Cyborgen Alita (Rosa Salazar) vågner op i en fremtidsverden, hun ikke kender, og uden hukommelse om, hvem hun er. Den sympatiske professor Ido (Christoph Waltz) tager den unge Alita under sin vinge. Som den eneste ser han, at under hendes maskinelle cyborg-skal gemmer sig sjælen af en ung kvinde med en enestående fortid. I takt med at Alita begynder at falde til i den farlige og futuristiske Iron City, prøver Ido at skærme hende fra hendes mystiske fortid. Men Alitas nyfundne storbyven, Hugo (Keean Johnson), tilbyder i stedet at hjælpe med at vække Alitas hukommelse. Da byens korrupte og dødbringende magter kommer efter hende, opdager Alita sine uovertrufne kampevner, som magthaverne ønsker at kontrollere. Hvis Alita kan holde sine fjender på afstand, kan hun være nøglen til at redde sine venner, familie og den verden som hun har lært at elske.
Kilde: Nordisk Film Biografer