3D-MAGIEN RAMMER SCALA

 

Fra d. 25. marts kan du opleve det teknisk bedste 3D system, Real D 3D, i Scala. Glæd dig til det dybeste billede og den klareste oplevelse.

Alle de amerikanske filmstudier satser nu på 3D-film - det samme gør Scala. Vi har undersøgt markedet og valgt 3D systemet fra Real D, som er det foretrukne system i USA og har mest erfaring med 3D. Digitalmaskinen er blevet installeret i sal 4, som også har fået nyt højreflektionslærred('sølvlærred'), som giver en usædvanlig realistisk 3D effekt. Real D er desuden det system, der fjerner 'ghosting' bedst, 'ghosting' er en af de store udfordringer ved 3D, hvor en slags skygger kan opleves på lærredet. Real D xl systemet giver mere lys på lærredet end noget andet system, og er den nye generation af underholdning med knivskarpe og ultra realistiske billeder.
For at se 3D film skal du have specielle Real D-briller på, som udleveres i billetsalget. Brillerne er i plast og behagelige at have på - og de kan også bruges uden på almindelige briller.

Nu hører Scala til i biografernes absolutte superliga - og vi kan love dig for at biografoplevelsen har fået en på brillen!